Gode tips om problemer med høje træer i skel

Gode tips til afklaring af uenighed om høje træer langs skel

Hvad gør man når naboens træer udgør et hegn, tager udsigten og kaster skygger ind over ens ejendom?

Hvis naboens beplantning står meget tæt på skel op til jeres grund, kan det være generende i forhold til manglende eller begrænset udsyn. Hvis jeres ejendom af samme årsag ligger i skygge det meste af dagen, gør det bare problemerne endnu større.

Hvis eksempelvis naboen har tre høje træer på række, hvis kroner er sammenvokset, er det herefter et spørgsmål om træerne udgør en hegnlignende funktion. Det kan også være et stort problem når træerne langs skel breder deres kroner langt ind over skellinjen, til stor fortvivlelse for haveejeren på den anden side af skellinjen. Såfremt haveejeren, der har træerne på sin side, ikke kan se noget problem og derfor ikke ønsker at beskære, kan det ellers gode naboskab blive sat på prøve.

Hvad man så stiller op, afhænger af, hvor problemet hører hjemme i den juridiske verden. Hvis naboerne ikke kan komme videre ad forhandlingens vej, kan den misfornøjede part indkalde det lokale Hegnsyn til en hegnsynsforretning. Hegnsynet har kompetence til at afgøre sager, der har med hegn mellem naboejendomme at gøre.

Gribskov Kommune har udpeget to Hegnsyn, der består af tre medlemmer, hvoraf mindst ét medlem skal være plantningssagkyndig. I vores område vil det være Hegnsyn Øst, der dækker den tidligere Græsted-Gilleleje Kommune, og medlemmerne er: Formand Karl Johan Wochner, Kenn Jørgensen og Finn Runge Hansen. Vederlaget for en hegnsynsforretning er p.t. kr. 1768,-.

Få evt. nærmere information hos Gribskov Kommune, tlf. 72496000, Center for Teknik og Miljø

Det er Hegnsynets opgave at vurdere sagerne og at træffe afgørelse ud fra bestemmelserne i Hegnsloven. Hegnsynet og de stridende parter vil på et aftalt tidspunkt mødes på åstedet og gennemgå problemet. Hegnsynsformanden skal altid forsøge at forlige parterne og allerhelst på stedet opnå et forlig.

Hvis det lykkes, afsiger Hegnsynet en kendelse, der punkt for punkt beskriver, hvordan og af hvem problemerne skal løses. Bl.a. vil den indeholde tidsfrister for arbejdes udførelse og fordeling af udgifter og vederlaget mellem de stridende parter.

Hvis en af parterne ikke er tilfreds med den afsagte kendelse, kan vedkommende udtage sagen til civilt søgsmål gennem en advokat. Såfremt der er indgået forlig, kan sagen ikke ankes til domstolene.

Hegnsbestemmelser

Når man taler om hegn mellem naboejendomme, findes der to forskellige slags, nemlig fælleshegn og egne hegn. Det mest almindelige fælleshegn er en klippet hæk eller en form for plankeværk sat i skellinjen. Inden for Grundejerforeningen Damgården-Rågelejes definerede sommerhusområde, er der imidlertid i 1965 udstedt en tinglyst servitut, en områdedeklaration, der ikke tillader, at der opsættes plankeværk, af kommunen benævnt ”faste hegn”, i skel, men derimod kun tillader beplantning med levende hegn eller hegn på stolper, ikke over 1 meter.

Hegnsloven omhandler alene beplantning og/eller faste hegn med egentlig hegnskarakter og hegnsfunktion. Det betyder, at solitære træer ikke altid er omfattet af Hegnslovens bestemmelser, med mindre de er plantet i en lige række og udgør et egentligt ”eget hegn” eller ”fælleshegn”.

Bestemmelsen om træernes højdebegrænsning på ca. 1,80 m + afstanden til skel er alene gældende for ”egne hegn”, dvs. træer/hegn på egen grund, der står indtil 1,75 m fra skel. Hvis træerne er så høje, at de er direkte til fare for mennesker/bygninger, eller hvis træerne medfører gener, der overstiger den almindelige naboretlige tålegrænse, er der mulighed for, at dommeren ved anlæggelse af civilretlig sag dømmer naboen til at nedskære sine træer.

Ønsker man en hegnsynsforretning henvender man sig, som før omtalt, til kommunens hegnssynsformand.

Fælleshegn

I mange tilfælde er naboejendomme adskilt ved en hæk, der fungerer som et fælleshegn. Til et fælleshegn skal der afgives jord fra begge de tilstødende grunde. Hegnslovens paragraffer om fælleshegnet indeholder blandt andet følgende bestemmelser:

  • Den fælles hæk eller anden form for fælleshegn skal være opført således, at skellinjen falder i midten. Bemærk, at inden for Grundejerforeningen Damgården-Rågelejes område er mange af de udstykkede grunde anlagt således, at nabogrundene ofte er adskilt med to rækker træer eller buske, der står i ”forbandt”, på hver side af skellinjen, ca. 1 meter fra skel, med skellinjen i midten.  
  • Højden på hegnet/fælleshegnet bør være 1,80 m, hvor ikke ganske særlige forhold taler imod.
  • Hegnet/fælleshegnet skal holdes i forsvarlig stand, så det kan opfylde sit formål. Det betyder, at de to naboer skal klippe/beskære fra hver side af hækken/træerne/buskene.

Der står i Hegnslovens § 7, at enhver grundejer er pligtig, når naboen forlanger det, at deltage i udgiften eller arbejdet til etablering/reetablering, herunder en samlet beskæring, af et fælleshegn.

Egne hegn

Egne hegn er straks vanskeligere at definere, og det er ofte her, at der opstår uoverensstemmelser.

  • Egne hegn skal stå helt på egen grund og have en hegnsfunktion. Det vil sige, at det skal være med til at adskille ejendommene og beskytte mod indblik – det, der i lovsproget kaldes fredskrænkelser.
  • Egethegnet skal løbe parallelt med skellinjen og i størstedelen af skellinjens udstrækning. Derudover er der lovpraksis for, at:
  • Træer og buske i Egethegnet skal have en ensartet karakter. (Der må således ikke være mange forskellige slags planter)
  • Der skal være i almindelighed være mindst fire træer.
  • Træernes afstand til skellet må ikke være mere end 1,75 m.

Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, må planterne/træerne langs skellet betragtes som almindelig bevoksning.

Almindelig naboret

Hvis naboer er uenige om træer og buske i en ”almindelig bevoksning”, kan man ikke bruge Hegnslovens bestemmelser, men derimod ”den almindelige naboret”. Mange stridsemner, der opstår mellem naboejendomme, hører ikke under Hegnsloven og kan således ikke afgøres af Hegnsynene. Det gælder bl.a. mange spørgsmål, der vedrører enkeltstående træer langs skel. Hvis træerne ikke udgør et hegn i Hegnslovens forstand, skal den slags sager behandles ved de almindelige domstole. Der er gennem tiderne afsagt mange domme i ”nabosager”. Disse afgørelser ligger til grund for det, der kaldes ”almindelig naboret”. Naboretten er således ikke lovfæstet, men alene udledt af retspraksis. Mange nabostridigheder ville kunne finde en mindelig løsning, hvis man undersøgte, hvad den almindelige naboret siger.  

I tilfælde, hvor naboens træer rager ind over skellinjen, hedder det i almindelig folkemunde, at man selv må beskære de dele af naboens træer, som vokser ind over skellet. I Hegnslovens § 19 står der, at hvis grene fra et træ vokser ind over hegnet, har man lov til at beskære grenene i skellinjen. Ligeledes hvis grenene er til gene for den nødvendige færdsel til ejendommen. Hvis det er grene, der på grund af alder, råd eller lignende er til fare for sikkerheden på naboejendommen, kan ejeren pålægges at fjerne disse grene. Sådanne sager kan, hvis man ikke kan blive enige, indbringes for Hegnsynet.

Men øvrige enkelttræer, der vokser ind over nabogrunden, hører ikke under Hegnsloven, og dermed kan Hegnssynet ikke træffe afgørelse i eventuelle tvister. Der bliver det så domstolene, der skal træffe afgørelse.

Af ”almindelig naboret” kan man udlede følgende:

Som udgangspunkt gælder den almindelige regel om, at når man ejer en fast ejendom, må man holde sin virksomhed (herunder træers grene og øvrig beplantning) inden for sin egen grunds område og ikke overskride skellet mellem naboejendommene. Det betyder med hensyn til træer og buske, at såvel grene som rødder – stadig som udgangspunkt – må afskæres på naboens forlangende, hvis de rager ind over hans skel.

Et godt råd er, at man i disse spørgsmål altid skal forsøge at tale sig til rette med sin nabo. Orienter ham/hende om at man agter at afskære de grene, der rager ind over skellinjen. Hvis det er ok, er der ingen problemer. Hvis ikke, kan man sende naboen et anbefalet brev, hvori man meddeler, at man agter at beskære træet. Det er klogt, for at imødegå påstande om selvtægt. Vent en uges tid. Gå i gang med at beskær grenene. Der er selvfølgelig en risiko for at træejeren politianmelder for selvtægt, men ”almindelig naboret” viser, at sagen sandsynligvis vil falde ud til ”afskærerens” fordel.

Problemet med høje træer på ”egen grund”

Spørgsmålet er: Står de høje træer så tæt at de udgør et hegn?

Man er ikke forpligtet til at beskære høje træer, der står på egen grund, hvor der ikke er grene, der rager ud over skellet. Der er ingen afstandskriterier mellem skellinjen og de steder, hvor man ønsker at plante træer på egen grund.

Der kan dog være undtagelser, og her siger naboretten, at der kan opnås dom til fjernelse eller beskæring af et sådant enkeltstående træ eller et par træer (mindre end fire), når der påføres naboen en så væsentlig ulempe, at den overstiger, hvad der efter en samlet bedømmelse af sagen findes rimelig. Dette gælder tillige væsentlige skyggegener.

 Kan man ikke blive enige herom, er det op til Hegnsynet at træffe afgørelse. Det er altså op til det lokale Hegnsyn at vurdere, om træerne har karakter af et hegn. Det gør de ud fra blandt andet følgende regler:

  • De skal være et vist antal træer (mindst fire)
  • De skal være ensartede og af samme størrelse
  • Træerne skal stå på række
  • Der skal være kort indbyrdes afstand mellem træerne
  • Træerne må ikke stå længere end 1,75 meter fra skellinjen
  • Træerne skal udgøre en væsentlig del af skellets længde

Hvem dækker skaderne, hvis naboens træer vælter?

Man kan som grundejer være nervøs for, at naboens meget høje træer, tæt på skel, vælter ned over ens hus i en storm. Spørgsmålet er så, om det er naboens eller ens egen forsikring, der skal dække skaderne, hvis det sker.

Svaret på det spørgsmål er, at hvis naboens træ(er) vælter ned over ens hus, er det ens egen forsikring, der dækker skaderne. Hvis der er stormskader på huset, er det husforsikringen, der dækker, mens ejendele er forsikret af indboforsikringen. 

Opsummering

Mange uenigheder mellem grundejere kunne undgås, hvis kendskabet til Hegnsloven og naboretten var lidt større. Her et par eksempler, der relaterer til vores område:

I første eksempel finder vi fem ensartede træer (eks. vis fyr, gran, lærk, lind eller birk) på række langs skel med sammenvoksede kroner, 1,60 m fra skel med en højde på 5 m. Disse træer kan betegnes som ”eget hegn”. Spørgsmålet er, om naboen kan kræve at disse træer bliver beskåret. Sandsynligvis JA. Da det er ensartede træer, og de står på række inden for en afstand af 1,75 m fra skel, skal de almindeligvis tilbageskæres til 1,80 m + 1,60 m = 3,40 m.

I et andet tilfælde står fem træer tæt på skel, med kronerne tæt på hinanden, men ikke helt på linje. Mere sådan lidt spredt. Træerne har forskellig højde, to af træerne er ca. 12 m, de tre andre er ca. 20 m. To af træerne står mindre end 1,75 m fra skel, de øvrige tre står lidt mere end 1,75 m. Træerne er forskellige og står i forskellig afstand til skellet. Naboen kan derfor ikke kræve træerne beskåret til en lavere højde.

Skyggeeffekt

I de tilfælde, hvor træerne i et ”eget hegn” eller tæt på skel kaster væsentlig skygge ind over naboejendommen, ville man ved anlæggelse af et civilt søgsmål kunne hævde, at opholdsbetingelserne på ens ejendom er væsentlig forringet, at ens hus lider skade osv., og at det samlet betyder, at ens naboretlige tålegrænse er overskredet. I konsekvens heraf vil en dommer måske pålægge træejeren at reducere højden på træerne, selvom træerne ikke er omfattet af Hegnsloven. Man kunne tillige indgå aftale om at fordele arbejdet og udgifterne i forbindelse med en årlig beskæring af træerne.

Anbefaling

Inden man indkalder Hegnsynet i kommunen, anlægger et civilt søgsmål eller en lader en advokat forestå en mæglingsforretning for at afklare en eventuel nabostrid, opfordres dog til, at parterne selv løser konflikten.

Afsluttende bemærkninger

Denne artikel om høje træer er ment som en vejledning for grundejerne i sådanne sager, uden ansvar for undertegnede og bestyrelsen i øvrigt. Det er i den forbindelse vigtigt at understrege, at grundejerforeningens bestyrelse ingen myndighed har i sådanne sager, ej heller påtaleret.

Bestyrelsen kan alene udtale sig i sager, der vedrører områdedeklarationens § 10, dvs. hegn i skel, i forbindelse med en eventuel partshøring. Det er Gribskov Kommune, der har den endelige påtaleret. 

PBV/Per Nøhr-Petersen

Kilder: www.hegnsloven.dk, www.hegnssyn.dk www.bolius.dk www.gribskov.dk