Rev. Høringssvar, Indsatsplan mod oversvømmelser

Høringssvar i forbindelse med Gribskov Kommunes Indsatsplan mod oversvømmelser

                                                                                                                                                 30. januar 2017/02. marts 2017

Grundejerforeningen Damgården-Rågeleje har følgende bemærkninger til Gribskov Kommune (GK) Indsatsplan mod oversvømmelser.

Overordnet set er det en udmærket og meget detaljeret plan. Dog ses planen at have visse mangler, især på de helt basale forudsætninger for, at Indsatsplanen kan virke efter hensigten.

Derudover ønsker grundejerforeningen Damgården-Rågeleje (GF D-R) at henlede kommunens opmærksomhed på, at ansvarsfordelingen mellem kommune og grundejerforening er uklar i sin formulering.

Indsatsområdet S5 inkluderer området Møllemosen 6, Skovkjærs-Åsen 2, 4 og 6, Dams-Åsen 22 samt vestlige del af Bryndholmen, jf. 2-40. Det udpegede indsatsområde stemmer helt overens med de forhold, der fandt sted under stormen Bodil i december 2013.

De på fig. 2-42 viste ”Oversvømmede lavninger ved 100 mm regn” viser ligeledes meget nøjagtigt omfanget af de oversvømmelser, der fandt sted under BODIL i december 2013.   

Derudover inkluderer grundejerforeningens område Indsatsområdet S6, der omfatter den vestlige del af Rørkæret, den nordlige del af Højbrovej, Egemosevej og Lerbjerg, jf. fig. 2-58.

Bemærkninger til ”Analyse af oversvømmelsesproblemer” (2.13.3)

Rapporten beskriver vandspejlsberegninger, der er foretaget og beregnet ud fra en havvandsstand på 2 meter, svarende til den 100 års hændelse, som forekom under stormen BODIL i december 2013. Eksempelvis viser ”Oversigtskort 2-59” med al ønskelig tydelighed omfanget af oversvømmelserne under nævnte storm i 2013.

Fælles for de to Indsatsområder S5 og S6 er, at den generelle vandstand i området er relativ høj, især i vinterhalvåret. Jorden øst for HØJBRO Å er mættet, og evnen til at optage regnvand i større mængder er tilsvarende relativ lav. Begge områder må betegnes som lavlandsområder.

GF D-R er enig i, at en dæmning langs HØJBRO Å kunne være en del af problemløsningen. Vi henleder i den forbindelse kommunens opmærksomhed på, at dæmningen ønskes opført på matrikelnummer 3K, som er tilskødet grundejerforeningen Birkeengen/Møllemosen. Samtidig henledes opmærksomheden på, at der, så vidt vides, er tilknyttet visse tinglyste fredningsrestriktioner til stisystemet langs østsiden af åen.

Dog er det helt afgørende, at HØJBRO Å´s vandføringsevne forbedres væsentligt.

Vi noterer os, at Indsatsplanen anbefaler, at overfladeregnvand fra bassiner placeret i baglandet, mere konkret fra Indsatsområde S11, under ekstreme forhold, svarede til BODIL-stormen, tænkes udpumpet i HØJBRO Å.
Risikoen for oversvømmelser nedstrøms i Indsatsområderne S6 og S5 vil følgelig være betydelig, for ikke at sige uundgåelig.

I konsekvens heraf må det være et krav, at HØBRO Å´s vandføringsevne øges betydelig.

Det ses at være en mangel, at Indsatsplanen undlader at nævne BØLGEBRYDNING UD FOR Å-UDLØB som en væsentlig faktor i bestræbelserne på at minimere risikoen for oversvømmelse.  

Det anbefales derfor, at

  1. Gribskov Kommune bør nedprioritere sandfodring og andre tiltag, så som oplægning af ral (småsten) på stranden. Og i stedet opprioritere etableringen af effektive bølgebrydere og stenhøfder ud for Højbro Å, og andre betydelige å-udløb langs nordkysten.
  2. Planen om sandfodring ses kort og godt som et kæmpe resursespild, hvor selv en mindre storm som URD fuldstændig fjerner grundlaget for, at sandfodringsplanen skal gennemføres.
    I ”sandfodringsplanen er det nævnt, at en væsentlig fordel er, at kystlinjen ”flades ud”, og at bølgerne derved mindskes. Man tager så at sige trykket og kraften af bølgerne (som jeg har forstået det).
    ”Sandfodringsplanen” lider af den svaghed, at den undlader at nævne, at når kystlinjen (stranden) efter sandfodring flades ud, vil havvandet blive speedet op – og der vil herefter være frit løb ind i å-systemerne.

    I konsekvens heraf bør de i Indsatsplanen skitserede Indsatsområder udvides.
  3. Sandfodringsplanen modarbejder Indsatsplanes intentioner. De to planer skal koordineres før det giver mening.
     
  4. Såfremt ”sandfodringsplanen” gennemføres betyder det, at endnu flere grundejere vil befinde sig i risikogruppen for at blive oversvømmet i en Bodillignende storm.

    BODIL-stormen var karakteriseret ved en nordvestlig storm af orkanstyrke. Vandet fra Kattegat blev presset op i Højbro Å, hvor alle forsøg på afvanding af Indsatsområder viste sig at være omsonst.
    Indsatsplanen kan ikke fungere, medmindre man fra kommunens side erkender, at det er en forudsætning, at der gøres en betydelig indsats for at forhindre, at vandet presses op i eksempelvis HØJBRO Å, og at man i det hele taget forbedrer afvandingsforholdene.

 

  1. GF D-R skal derfor anbefale, at der bygges en bølgebryder ud for HØJBRO Å.
    Økonomien bag projektet bør forhandles i et samarbejde med stat, kommune og et Å-lag, på tværs af de grundejerforeninger, der er omfattet af Indsatsplanen.

  

  1. GF D-R anbefaler endvidere, at vandføringsevnen i HØJBRO Å optimeres.
    Det kan bl.a. ske ved at forbedre den generelle vedligeholdelsestilstand og i øvrigt foretage grødeskæring med kortere interval. Højbro Å må ikke være tilgroet, som det ses i lange perioder. Der skal være renset op i bunden og langs siderne.

 

  1. Terrænet øst for Højbro Å i det daglige holdes så tørt som muligt. Det forudsætter, at afvandingen i det daglige er optimal. Netop med det for øje har Grundejerforeningen i efteråret 2016 ansøgt Gribskov Kommune (ved Mette Hein) om tilladelse til at nedsætte 2 (to) sandfangsbrønde på Lerbjerg i den kritiske del af Indsatsområde S6. Ansøgningen er beklageligvis blevet afslået af miljømæssige årsager – helt uforståeligt, i særdeleshed når det tages i betragtning, at GK i Indsatsplanen anbefaler, at der under stormflod pumpes enorme mængder regnvand (spildevand) direkte ud i åerne og videre ud i Kattegat fra adskillige af de af kommunen udpegede indsatsområder. Grundejerforeningen vil foreslå, at Miljøbekendtgørelsens bestemmelser viger til fordel for Vandløbslovens bestemmelser.

 

  1. Indsatsplanen peger som nævnt på, at man i indsatsområde S11, syd for vores område, opsamler regnvand/overfladevand i bassin med henblik på at pumpe vandet ud i Højbro Å.
    Denne løsning er ikke acceptabel for de grundejerforeninger, der er placeret længere mod nord, dvs. nedstrøms, mere eksakt Grundejerforeningen Birkeengen/Møllemosen, denne grundejerforening og de grundejerforeninger, der ligger nord for os.

 

  1. GF D-R er principielt enig i, at der etableres et dige i Indsatsområde S5 på 215 meter med en højde på ca. 50 cm langs HØJBRO Å´s østside jf. fig. 2-61. Diget går fra vestlige del af Rørkæret og nordpå indtil Lerbjerg no. 2. Det er endvidere hensigten, at der lægges en drænledning på 75 meter i en dybde på 1,0 – 1,75 meter samt to drænpumpebrønde.

 

  1. GF D-R er principielt enig i pkt. 2.13.4 Specificeringer af løsningsmodeller, hvor det er anbefalet, at der opføres et dige langs vandløbets østlige brink med en bagvedliggende afvandingsgrøft.
    Dog skal det bemærkes, at GF D-R ikke er enig i bemærkningerne under 2.11.5, hvor teksten lyder: ”Ved kraftige regnhændelser vil systemet yderligere afvande området ved udpumpning af overfladevand der stuver op i brøndene”. GF D-R peger igen på, at dette næppe kan lade sig gøre under omstændigheder, hvor en storm af orkanstyrke presser vandmasserne op i HØJBRO Å, og hvor afvanding til Kattegat enten ikke finder sted eller kun finder sted i meget begrænset omfang. Denne handling synes kun mulig, såfremt der gøres en effektiv indsats for at forhindre opstemning ud for åen.

 

  1. GF D-R er principielt enig i, at der bygges et dige af tilsvarende dimension, der strækker sig fra Møllemosen no. 6, op langs østsiden af HØJBRO Å og til vestsiden af Bryndholmen.

 

  1. GF D-R er IKKE ENIG I, at der kan pålægges grundejerforeningen et generelt ansvar i forhold til beredskabsplanen. Kun i det tilfælde, hvor grundejerforeningen råder over pumpeudstyr, der skal opstilles og tages i brug, kan grundejerforeningen påtage sig det ansvar at pumpesystemet fungerer i tide. Det er i planen formuleret på en måde, så det fremstår som om, at det er en pligt, som pålægges grundejerforeningens bestyrelse. Det kan den kommunale myndighed ikke. Dette emne må afklares i en dialog mellem kommune og grundejerforening. Ref.: 2.11.6 Beredskab.

 

  1. GF D-R er enig i pkt. 5.1 Action Cards for Indsatsområde S5 – Udlægning af mobile sikringer, med opgave: Udlægning af sandsække omkring sommerhuse på følgende adresser:
    Stokkepil-holmen 1,3,4,5,6, og 12
    Bryndholmen 6 og 8
    Grønneweys-Åsen 6
    Møllemosen 6 (samt 1 og 16)
    Der udlægges mobile sikringer i en højde af 0,1 – 0,5 meter omkring de nævnte sommerhusgrunde. Det giver ikke umiddelbart mening.


Action card for Indsatsområde S6: Udlægning af sandsække omkring sommerhuse.
Adresser Lerbjerg no. 4,6 og 8. Der bør tilføjes no. 10. Sidstnævnte var oversvømmet under BODIL stormen.

Det er i teksten nævnt, at der udlægges mobile sikringer omkring sommerhusgrundene, hvilket ikke umiddelbart giver mening.

 

GF D-R er enig i, at beredskabet beror på, at lodsejerne indgår private beredskabsaftaler.

 

På vegne af grundejerforeningen Damgården-Rågeleje afslutter jeg hermed høringssvaret.

Med venlig hilsen
Per Nøhr-Petersen/Formand for Grundejerforeningen Damgården-Rågeleje/tlf. 30668094